Tilbud på avisabonnementer |
Avisabonnementer med tilbud november2024
Her i kategorien Aviser finder du aktuelle tilbud for november 2024 på avisabonnementer fra nogle af de største landsdækkende, regionale og lokale aviser og dagblade. Aviserne spiller en vigtig rolle i det danske samfund, da de er kraftigt medvirkende til at fastholde demokratiet samt ytringsfriheden i Danmark. De landsdækkende aviser er politisk uafhængige og så er det i aviserne at du finder de dybdegående historier, som du ikke lige kan finde på et gratis nyhedssite eller i TV-nyhederne.
Her på hjemmesiden forsøger vi løbende at finde nogle af de bedste tilbud og priser på avisabonnementer på danske aviser, så du kan benytte dig af disse. Listen over aktuelle tilbud opdateres løbende.
Hvad koster et avisabonnement?
Et avisabonnement koster typisk mellem 200-600 kr. om måneden alt efter om du ønsker at holde avisen hele ugen, i weekenden eller rent digitalt. Ofte kan du finde priser, der er lavere, da aviserne jævnligt har nogle gode tilbud.
Priser på aviser og avisabonnement kan variere meget. I takt med at der er blevet færre læsere, er priserne pr. styk steget, da det koster mange penge at udarbejdet en avis både hvad angår tryk og journalistik. Således er det ikke usædvanligt at der de seneste 10 år har været store prisstigninger på aviser og dagblade i Danmark. Et avisabonnement, der for et årti siden kostede f.eks. 2.000 kr. om året, kan sagtens i dag koste op mod 4.000-5.000 kr. til normal abonnementspris. I løssalg er prisen endnu højere pr. styk og kan sagtens koste næsten op til 40-50 kr. pr. avis.
Heldigvis er det næsten hele tiden muligt at tegne et avisabonnement med rabat. Det sker fordi aviserne hele tiden forsøger at lokke nye kunder til med billige priser på avisabonnement. Som oftest gælder det billige tilbud på avisabonnement kun nye kunder eller husstande, som indenfor 6-12 måneder ikke har holdt avisabonnement på den pågældende avis eller dagblad. Er du ikke fast forankret i en bestemt avis eller dagblad, så er det faktisk muligt at skifte mellem de forskellige tilbud på aviserne og dermed næsten konstant at abonnere på et avisabonnement med rabat. Et avisabonnement til rabatpris ligger typisk med besparelser på mellem 20-50% og engang imellem kan du få fat i et godt tilbud, hvor rabatten på avisabonnementet er endnu højere. Og ofte kan du prøve et avisabonnement for 0 kroner i en kortere periode inden du beslutter dig for om du vil tegne et avisabonnement på den pågældende avis eller dagblad til normal abonnementspris.
Avisabonnement med rabat
Hvor nogle aviser og dagblade kører med korte prøveperioder på avisabonnementer til 0 kr., så vælger andre udgivere af avisabonnementer en lidt anden tilgang. I stedet for en gratis prøveperiode på avisen, så giver man i stedet en markant rabat på et avisabonnement blot over en længere periode. Det gør udgiveren typisk for enten at undgå for mange 'gratister' eller 'gratisryttere' eller for at fastholde den nye kunde i længere tid og give kunden mulighed for at lære avisen godt at kende, hvilket kan være svært at nå med et gratis avisabonnement på blot 14-30 dage.
Et avisabonnement med rabat kan ofte fås med helt op til 50% rabat og nogle gange endda med højere rabatsats. Det varierer meget fra avis til avis hvilken rabattilgang, der benyttes. Fællesnævneren er dog, at du kan spare penge i forhold til priserne på et normalt avisabonnement hos udgiveren. Længden af avisabonnementet med rabat kan ligeledes variere. Typisk vil tilbudsperioden være på mellem 3-6 måneder, hvor du så modtager avisabonnementet til nedsat pris. Når tilbudsperioden er ved at være ovre, kan du så tage stilling til om du ønsker at fortsætte i et avisabonnement til normalpris.
Gratis avisabonnement
Der er få danske aviser, som i dag lokker nye kunder til via gratis avisabonnement i en kortere periode på typisk 14 til 30 dage. Ofte er der også tale om et rent digitalt avisabonnement, da det er ret dyrt, at sende den fysiske avis ud gratis. Dagbladet Information benytter sig f.eks. ofte af gratis tilbud om at prøve e-avisen fra Information i 30 dage. Der er dog enkelte som fra tid til anden tilbyder gratis avisabonnement med fysisk levering.
Et gratis avisabonnement er en god måde at lære den pågældende avis eller dagblad at kende på. Ofte er der ingen binding på et gratis avisabonnement, så du behøver ikke at skulle bekymre dig om at skulle sige dit gratis avisabonnement op, da det stopper automatisk. Ofte vil du dog få et godt tilbud på et avisabonnement fra udgiveren enten pr. e-mail eller via et telefonopkald fra en sælger fra den pågældende avis eller dagblad.
Avisabonnement uden binding
Det er igen hemmelighed at aviserne gerne vil holde på nyankomne kunder i så lang tid som muligt. Et avisabonnement med rabat, er derfor typisk med en bindingsperiode, hvor du forpligter dig til at modtage avisen i den periode, som du har forudbetalt for. Du har dog som forbruger altid 14 dages fortrydelsesret på dit køb med mindre leveringen af avisen er påbegyndt. I dette tilfælde vil du som oftest så skulle betale for de aviser, som du har modtaget. Enkelte aviser tilbyder at du kan komme ud af dit avisabonnement før tid med fuld refusion - som oftest dog mod betaling af et gebyr.
Engang imellem kan du dog finde tilbud på avisabonnement, hvor der ikke er binding på det pågældende avisabonnement. I disse tilfælde skal du dog påregne, at du ved bestilling skal oplyse kontaktoplysninger, da udgiveren som oftest gerne vil i kontakt med dig omkring et fortsat avisabonnement efter rabatperioden.
På de tilbud hvor du kan få et gratis avisabonnement i en kort periode, er der typisk ingen binding. Således standser dette avisbonnement automatisk, når den sidste dag i leveringsperioden er ovre.
Aviser løssalgspriser
Priser på aviser i løssalg er typisk noget højere end i et avisabonnement. Enkelte aviser kører dog med et princip om at et avisabonnement skal koste det samme pr. styk i både abonnement og løssalg. Det er ikke usædvanligt at nogle af landets største aviser har løssalgspriser oppe omkring 40-50 kr. Så henter du avisen i den lokale kiosk eller i det lokale supermarked, så kan de hurtigt blive en bekosteligt affære hvis du gør dette ofte og måske ligefrem hver dag. I det tilfælde, er det klart en billigere løsning for dig at bestille et avisabonnement, hvor du jo så også får avisen leveret på din hjemmeadresse. Og besparelsen du opnår kan du jo så passende bruge på andre varer hos din lokale købmand eller supermarked og derved fortsat støtte det lokale erhvervsliv.
Digitalt avisabonnement
Tiderne forandrer sig hele tiden og det gør danskernes avisvaner også. Verden er blevet mere digital og efterhånden er det også ved at gå op for avisudgiverne, at den generation af avislæsere, der er i dag ikke helt ligner den læserskare, der var for blot 20 år siden. I takt med at der er kommet smartphones og tablet som iPads, så vælger flere og flere at læse nyheder digitalt. Ofte er det gratis nyheder, der læses, men ønsker du dybdegående og højkvalitets journalistik, så er de etablerede avisers digitale nyhedsuniverser at foretrække - og helst de nyheder, der ofte ligger bag en betalingsmur i et online avisabonnement.
Så et avisabonnement er for mange ikke lig et avisabonnement, som det var for få år tilbage. Du har dog med et digitalt avisabonnement som oftest mulighed for at læse avisen digitalt som e-avis, præcis som den trykte udgave ser ud, blot på en skærm. Samtidigt har du ofte adgang til alle artikler, som den pågældende avis lægger på deres hjemmeside.
Da aviserne med et rent digitalt avisabonnement sparer omkostningerne til selve trykning af avisen, så er priserne på et digitalt avisabonnement typisk noget billigere end avisabonnement med en fysisk avislevering.
Når du bestiller et digitalt avisabonnement, så vil du altid modtage loginoplysninger, som du kan benytte, når du skal logge på enten avisens hjemmeside eller du skal logge ind i avisens nyhedsapp. De fleste aviser har i dag en app til deres brugere med mange funktioner, hvor brugeren også kan administrere sit avisabonnement.
Hvad er en E-avis?
Den digitale version af en avis, kaldes for en E-avis. Ofte er det en nøjagtig kopi af den trykte udgave, hvor du blot har mulighed for at fremhæve, zoome og bladre i avisen direkte på din smartphone eller en tablet såsom en iPad.
En stor fordel ved e-avisen er, at den ofte er tilgængelig allerede aftenen før at morgendagens avis lander i postkasserne. Det er på de fleste aviser muligt at tegne et separat avisabonnement på e-avisen, men ofte er e-avisen en integreret del af det trykte avisabonnement. Så har du som abonnent fuld valgfrihed og kan læse nyhederne når som helst og hvor som helst - blot at der er internetforbindelse. Ofte er det dog muligt at downloade e-avisen til din smartphone ellert tablet og du kan således læse avisen selvom du befinder dig et sted uden internetdækning.
Mange foretrækker et digitalt avisabonnement netop fordi nyhederne og avisen så er tilgængelig på en nem og handy måde - uanset hvor man befinder sig. Et digitalt avisabonnement er fx. perfekt til dig der pendler meget og hvor pladsen til at læse den fysiske avis er trang. Og så fylder en smartphone eller tablet jo altså mindre end den fysiske avis.
Ældste avis i Danmark
Den ældste af de aktive aviser i Danmark er Berlingske Tidende. Den blev stiftet helt tilbage i 1749 og har dermed over 250 år på bagen. Til at begynde med udkom den 2 gange ugentligt og fra 1841 udkom den dagligt. Avisen var i mange år enerådig på markedet, men i 1871 udkom så Jyllands-Posten for første gange og 13 år senere opstod Politiken og Dagbladet Børsen. I 1896 kom Kristeligt Dagblad til og i 1904 så Ekstra Bladet dagens lys.
Dagbladet Information grundlages først noget senere under 2. verdenskrig i 1945 og opstod i forlængelse af modstandsbevægelses illegale presse.
Berlingske Tidende var dog ikke den første avis på markedet i Danmark. Helt tilbage i 1634 udkom de første aviser i Danmark - de var dog skrevet på tysk og Berlingske var den første af de nuværende aviser, der udkom på dansk. Faktisk var de fleste aviser i Danmark skrevet på tysk helt op til 1840'erne.
På verdensplan er det faktisk en tysk avis, som i 1605 var den første til at blive udgivet nogensinde. Den hed Relation og blev altså trykt for første gang for mere end 400 år siden.
Danske aviser
Der findes faktisk stadig rigtig mange danske aviser som du både kan købe i et avisabonnement og i løssalg. Hovedsageligt kan aviserne opdeles i 2 kategorier:
- Landsdækkende aviser
- Lokale-/regionale aviser
Landsdækkende aviser
En landsdækkende avis er naturligvis kendetegnet ved at det journalistiske stof dækker hele Danmark - men det dækker som regel også over at avisen skriver en hel del om det store udland. Ydermere dækker 'landsdækkende' over, at den pågældende avis, kan leveres i et avisabonnement i på adresser i hele Danmark.
De mest kendte og populære landsdækkende aviser i Danmark er:
- Jyllands-Posten
- Berlingske
- Politiken
- Dagbladet Information
- Kristeligt Dagblad
- Dagbladet Børsen
- Weekendavisen
- Ekstra Bladet
Derudover findes der nogle lidt mindre landsdækkende aviser såsom specialmediet Licitationen. Undrer du dig over hvor B.T. er i ovenstående oversigt, så er det fordi B.T. ikke længere udkommer som dagblad, selvom brandet består - primært som digitalt nyhedsmedie.
Lokalaviser og regionale aviser
Lokalaviserne og de regionale aviser er kendetegnet ved at det primære fokus er nyheder fra avisens nærområde og ofte helt ned på et meget lokalt niveau. Dog har en del af de regionale aviser slået sig sammen under Jysk Fynske Medier og udgiver et fælles landsdækkende tillæg "DANMARK", som i højere grad beskæftiger sig med journalistik på tværs af alle de regionale aviser. Således er de regionale aviser blevet mere landsdækkende og derved kan du med at avisabonnement på en lokal avis eller regional avis få et snert af landsdækkende stof - dog primært med en anden vinkel end du kender det fra de specialiserede landsdækkende aviser og dagblade.
Eksempler på de mest populære lokale- og regionale aviser i Danmark:
- Jydske Vestkysten
- Århus Stiftstidende
- Fyens Stiftstidende
- Fyns Amts Avis
- Randers Amtsavis
- Viborg Stifts Folkeblad
- Vejle Amts Folkeblad
- Horsens Folkeblad
- Fredericia Dagblad
- Dagbladet Ringkøbing-Skjern
- Dagbladet Holstebro
- Dagbladet Struer
- Folkebladet Lemvig
- Midtjyllands Avis
- Nordjyske
- Helsingør Dagblad
- Frederiksborg Amts Avis
- Bornholms Tidende
Hvilken avis skal jeg vælge?
Det er et svært spørgsmål at svare på, da det ofte er med aviser, som det er med mad. Noget smager knap så godt, andet helt fantastisk. Men vi mennesker er jo meget forskellige, så lige som vi med mad kan have forskellige smagsløg, sådan er det også med aviser. Naturligvis kan du hurtigt spore dig ind på hvilke aviser, der måske tiltaler dig og som du måske burde overveje et avisabonnement på. Men for at finde den helt rigtige avis til dig, vil vi anbefale at prøve lidt forskellige. Du kan med fordel benytte dig af de velkomsttilbud, som aviserne løbende tilbyder. Det er en god måde at scanne avismarkedet på inden du bestemmer dig for hvilken avis du ønsker at bestille et avisabonnement på. Og det er altid bedst at vurdere tingene selv, i stedet for at lade andre fortælle om noget er for dig eller ej.
Men bor du i et område, hvor der udgives en lokalavis eller regional avis, så vil vi anbefale dig at prøve den af. Den giver som regel noget relevant viden og opdatering fra dit nærområde. Mange vælger både at holde et avisabonnement på en lokal- eller regionalavis sammen med et avisabonnement på en landsdækkende avis. I så fald vil du være dækket godt ind.
Vores erfaring siger også, at det inden for avisverdenen, er en god idé at prøve noget nyt af engang imellem, for måske bliver man positivt overrasket.
Aviser oplagstal og læsertal
Avisernes oplagstal er et udtryk for hvor mange eksemplarer, der hver dag udgives og trykkes. Læsertallet er et estimeret læsertal, som Gallup beregner på baggrund af løbende analyser og undersøgelser blandt danskerne. Så ingen af tallene viser altså noget om hvor mange danskere, der holder et avisabonnement på den ene eller anden avis.
Det er gået støt tilbage med både oplagstal og læsertal for langt de fleste aviser og dagblade. Ikke bare i Danmark, men også i hele verden. Det er der kun én forklaring på: Den digitale revolution. Mennesket benytter i langt højere grad end tidligere digitale medier og dermed også når det gælder nyhedsdækning. Og da oplagstallet hidtil har været målt isoleret på trykte udgivelser, så er der sket et naturligt stort fald i avisernes oplagstal. Læsertallet er ligeså dalet, selvom aviserne tilbyder digitale løsninger, hvilket primært skyldes at nyhederne i langt højere grad nu er tilgængelige gratis på internettet, hvorfor mange fravælger et betalt avisabonnement.
Og når der er færre, der vælger at betale for et avisabonnement og dermed færre abonnenter, så falder annoncørantallet også og dermed et væsentligt indtægtsgrundlag for aviserne, hvilket ofte resulterer i prisstigninger og gør det svært for aviserne at konkurrere mod gratis nyhedsmedier. Og det er faktisk ret ærgerligt, da aviserne uden tvivl har både mere troværdige kilder, journalistik og indhold end mange gratis nyhedsmedier har.
Så ved at købe et avisabonnement kan du både sikre god journalistik, troværdige nyheder og hjælpe aviserne med oplagstallet og læsertallet og dermed gøre produktet attraktivt for annoncører.
Aktuelle læsertal på danske aviser og dagblade kan du finde direkte hos Gallup HER.