Familie Journal abonnement og tilbud Tilbud på abonnement samt gavekort på Familie Journal |
Familie Journal – over 100 år som ugeblad i Danmark
Familie Journal bringer nærværende og rørende historier om helt almindelige danskere og bringer også gribende romaner og noveller. Derudover indeholder bladet både brevkasser, madopskrifter, håndarbejdstips, modetips, havestof, krydsord og tv-guide.
Ugebladet Familie Journal udkommer hver mandag 52 gange om året og læses ugentligt af 278.000 mennesker i Danmark.
Familie Journal ejes af Aller Media som har til huse på Havneholmen i København. Aller Media udgiver en lang række andre publikationer, herunder ugebladene BILLED-BLADET, 7 TV-Dage, SE og HØR, SØNDAG, Ude og Hjemme samt magasinerne Spis Bedre og ISABELLAS. Med en markedsandel over 70% er Aller Media Nordens største udgiver af ugeblade.
Indhold i Familie Journal
Forrest i bladet finder du altid en overskuelig indholdsfortegnelse med sideangivelser, så du let kan skabe dig et overblik over ugens blad. Du kan i indholdsfortegnelsen se en hjertemarkering udfor de artikler, som er nævnt på forsiden af bladet.
Indholdet opdeles i nedenstående emner:
- Artikler
- Romaner og Noveller
- Læserne fortæller
- Håndarbejde og Tips
- Mad & Bagning
- Have & Planter
- Tegneserier og Opgaver
- Sundhed & Helse
- Brevkasser
Artikler
Læsestoffet i kategorien 'Artikler' er historier fra det virkelige liv, som handler om helt almindelige mennesker, som har oplevet noget særligt eller har en særlig historie at fortælle. Det er her du får historierne som både kan være hjertevarme og hjerteskærende samt oplysende fortællinger fra nær og fjern med Danmark som kernepunktet. Som noget fast tilbagevende under Artikler, så er der hver uge en artikel om 'Ugens ø', som tager dig på en rundvisning på en dansk ø. Derudover får du hver uge serveret en spændende krimihistorie fra det virkelige liv.Romaner og Noveller
I Familie Journal får du hver uge serveret 3-4 novellehistorier. Nogle af disse er føljetoner, som fortsætter flere blade igennem. Historierne i novellerne kan handle om alt mellem himmel og jord, men ofte er der tale om fortællinger, der bevæger sig omkring kærlighedens uransagelige veje.Læserne fortæller
En meget populær del af Familie Journal er de historier og fortællinger fra det virkelig liv, som læserne selv har mulighed for at få bragt i Familie Journalen. Hver uge kan du derfor læse typisk 3-4 læserberetninger om alt lige fra dilemmaer til skæbnefortællinger, som Familie Journals læsere har indsendt. Her kommer du altså helt tæt på helt almindelige danskeres særlige oplevelser og som ligesom du læser i Familie Journal.Håndarbejde og Tips
Artiklerne i Håndarbejde og Tips giver dig hver uge en masse fifs og gode råd til hverdagen hvad end det handler om nips, mode, skønhed og håndarbejde. Hver uge er der også strikketips med komplette strikkeopskrifter.Mad & Bagning
Hver uge er der masser af inspiration til madlavningen og bagningen i Familie Journal. Du får skønne opskrifter med flotte illustrationer og en let forståelig gennemgang af opskrifterne.Have & Planter
Interesserer du dig planter hvad enten det er i haven, på altanen eller indendørs, så kan du uge efter uge få masser af inspiration via artiklerne om Have & Planter i Familie Journal. Du får både tips til hvordan du i hverdagen kan bruge planterne samt følge med i årstidens planter i haven og Danmark i det hele taget. Der er garanti for, at du kan tilegne dig ny viden om en masse forskellige planter.Tegneserier og Opgaver
En fast del af næsten alle ugeblade er underholdning i form af opgaver og tegneserier. Det er også tilfældet i Familie Journal, hvor du får masser af god underholdning på den konto. Af opgaver får du hver uge ca. 25 siders quizzer, krydsord, sudoku og andre sjove opgaver. På tegneseriefronten kan du glæde dig til f.eks. Klaus Kludder, Blondie, Ganske Vist og Storm P.Sundhed & Helse
Hver uge får du tips, råd og vejledning inden for sundhed og helse. For det første har Familie Journal sin helt egen 'Familielægen, som hver uge besvarer spørgsmål fra læserne såvel som giver eksempler fra konsultationer. For det andet får du hver uge i 'Ha' det godt' gode tips til hvordan du kan holde dig sund og rask.Brevkasser
Familie Journals fanebærer hvad brevkasser angår er 'Kære Puk', som varetages af den populære Puk Elgaard, som hver uge besvarer læserbreve om dagligdagens problemer eller tanker. I brevkassen ' Socialt set' besvarer Familie Journals Bettina Post spørgsmål og problemstillinger inden for socialområdet. I brevkassen 'Godt & Gammelt besvarer bladets antik-eksperter henvendelser fra læserne om genstande, som læserne har stående. Eksperterne fortæller detaljer om genstandene og giver vurdering af værdien.- Stjernerne (horoskop)
- Alle tiders blad (tilbageblik på et gammelt blad)
- Danmarks Kirker (ugentlig præsentation af en dansk kirke)
- Tæt på de kongelige og kendte (kort nyt fra kendisverdenen og kongehuset)
- Glæd dig til næste uge (et blik på det kommende nummer)
- Tænk engang (kommentar)
Tilbud og priser på abonnement på Familie Journal
Du kan vælge mellem 4 typer abonnementer:
- 4 numre
- 26 numre
- 52 numre
- Gaveabonnement
Et abonnement på Familie Journal er som udgangspunkt uden binding, hvilket betyder, at du kan fortryde købet op til 14 dage efter du har modtaget det første blad. Abonnementer på Familie Journal er som udgangspunkt fortløbende, dog standser gaveabonnementer automatisk efter levering af det sidste blad.
Gaveabonnement på Familie Journal
Du har mulighed for at købe et gaveabonnement på Familie Journal, som du kan benytte, hvis du gerne vil give Familie Journal, som gave til en du holder af. Du kan øverst på denne side se hvilke gaveabonnementer på Familie Journal, der er mulighed for at bestille. Gaveabonnementet fungerer i princippet som et gavekort, som du enten kan printe ud eller sende digitalt til gavemodtager.
Gaveabonnement-mulighederne på Familie Journal er på 13, 26 eller 52 numre. Et gaveabonnement er ikke fortløbende og ophører automatisk efter udløb af den leveringsperiode du har valgt.
Du kan godt give et gaveabonnement til en der allerede holder et abonnement på Familie Journal. Gavemodtageren vil så blot få lagt gaveperiode oveni sin nuværende abonnementsperiode.
På alle gaveabonnementer er der ligeledes 14 dages fortrydelsesret.
Kundeservice Familie Journal
Kundeservice hos Familie Journal sidder klar til at bevare din henvendelse i tidsrummene: mandag-torsdag 09:00-15:00 samt fredage fra 09:00-14.30. Du kan ringe til kundeservice på 72 34 20 70.
Ofte stillede spørgsmål til kundeservice er:
-
Hvad er mit kundenummer hos Familie Journal?
-
Hvornår modtager jeg første levering af Familie Journal?
-
Hvordan betaler jeg for mit abonnement på Familie Journal?
-
Hvordan tilmelder jeg abonnementet til PBS - Betalingsservice?
-
Hvad gør jeg hvis leveringen af Familie Journal udebliver?
-
Kommer der porto og forsendelsesomkostninger oveni prisen?
-
Kan abonnementet leveres på en anden adresse end min egen?
Opsigelse af abonnement på Familie Journal
Du kan som udgangspunkt opsige dit abonnement på Familie Journal med en måneds varsel. Abonnementer købt som introduktionstilbud kan dog først opsiges til udløb af introduktionsperioden.Opsigelse kan ske enten ved henvendelse til kundeservice eller via Mine Sider.